Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sorggruppe

Fællesskab - samtaler - aktiviteter - læringsrum

På Seminarieskolen har vi en sorggruppe. En sorggruppe er et sted og et trygt forum, for børn, der oplever eller har oplevet at miste en nær pårørende, eller har alvorlig sygdom og dødsfald i familien tæt inde på livet. I denne gruppe er det muligt at mødes og udveksle erfaringer med andre børn i lignende situationer. Det er et sted hvor børnene kan tale om og møde forståelse for de tanker og følelser og bekymringer, de kan have i forbindelse med alvorlig sygdom og dødsfald med en nær pårørende.

Når børn er i sorg, oplever de ofte utryghed og angst, og det er derfor vigtigt, at de ikke føler sig alene eller anderledes i deres sorg, men i stedet får mulighed for at  tale med andre børn i lignende situationer. I sorggruppen kan de dele både tunge, svære og bekymrende tanker, men også glade tanker og oplevelser i et trygt og tillidsfuldt forum. I gruppen er der tid til at samtale og lytte, og mulighed for at udvikle et fællesskab med de andre børn, og få et lille frirum for de svære tanker.

Sorggruppen har en særlig betydning, idet mange af børnene oplever en ensomhed og anderledes hed i deres situation uden for gruppen.

I sorggruppen vil der altid være to sorggruppeledere til stede.
Sorggruppen vil bestå af fortrolige samtaler, hyggelige oplevelser, forskellige aktiviteter og småture, der har til formål at skabe balance mellem leg og alvor.

Aktiviteterne bruges ligeledes til at skabe bånd og relationer i gruppen.

Seminarieskolen sorggruppeledere er:

Emilie Johnsen

 

 

  Emilie Johnsen              Mail:emil8091@semisk.dk      Tlf.: 31543141

 

 

Anne Marie Tybjerg

 

 

  Anne Marie Tybjerg       Mail: anne550d@semisk.dk     Tlf.: 28268775

 

Vi er begge uddannet lærere og har arbejdet på Seminarieskolen i mange år i henholdsvis grundskolen og skolens K-afdeling, og har mange års erfaring med både sorggruppearbejde, relations arbejde, arbejde med kulturforskelle og specialpædagogisk arbejde.
Vi er uddannet sorggruppeledere hos Jes Dige ved Skyggebørn, hvor vi løbende med ham og i gruppeforløb vil få vejledning og supervision, så vi bedst mulig kan tage hånd om børnene i gruppen.