Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for brug af IT

Digitale medier omfatter bl.a. skolens og elevernes medbragte computere, iPads/Tablets og mobiltelefoner.

IT – en del af skolens hverdag

Mere IT i undervisningen skal være med til at skabe en fagligt stærkere Seminarieskolen. De digitale læringsformer skal anvendes som pædagogiske og didaktiske redskaber til at øge vores elevernes udbytte af undervisningen.

Mål

Vi ønsker, at elever, forældre og medarbejdere har en sund og ansvarlig adfærd, når de digitale medier anvendes.

IT og digitale medier inddrages som en naturlig del i skolens hverdag. Der arbejdes henimod opfyldelse af Folkeskoleloven mål således, at IT inddrages i alle skolens fag på alle klassetrin.

Ansvarlighed

Skolen forventer, at alle behandler skolens udstyr med omtanke og logger af, når udstyret ikke bruges, så misbrug undgås.

Vi anbefaler, at der benyttes kode på privat udstyr, og at koden skal indtastes, før enheden kan benyttes. Skolen kan i den forbindelse ikke stilles til ansvar for brugerens handlinger.

Lyd-, billede- og videooptagelser.

Det er ikke tilladt at optage og dele lyd-, billede- og videooptagelser af aktiviteter i skole/DUS tiden uden personales godkendelse. Dette gælder også ved evt. onlineundervisning.

Anvendelse

Anvendelse af private såvel som skolens digitale medier er primært til brug i undervisnings-sammenhæng.

Reglerne kan gælde for hele undervisningsstedet, teams, årgangen eller klassen.

Det er ikke tilladt at dele, se eller fremvise sider med pornografisk, racistisk og/eller voldeligt indhold. –

Digitale medier skal desuden anvendes til undervisningsformål, hvilket betyder, at der ikke må spilles computerspil i undervisningen medmindre det er aftalt mellem lærer og elev.

Brug af sociale medier

Skolen opfordrer alle brugere (både elever, forældre og ansatte) til at tænke grundigt over, hvad der lægges ud på nettet, da der ikke er nogen fortrydelsesret.

Ved krænkende adfærd henvises til skolens antimobbestrategi.

Forsikring

Seminarieskolen råder ikke over forsikringer, der dækker skader på privat udstyr. Der henvises til familiens egen forsikring.

Brud på skolens principper og retningslinjer

Ved brud på ovenstående principper vil der blive taget stilling til det videre forløb i samarbejde mellem skole og hjem. I særlige tilfælde kan SSP inddrages.

I grove tilfælde kan der være tale om overtrædelse af bestemmelser i straffeloven, fx ved uberettiget videregivelser af billeder af andre personer og blufærdighedskrænkelse.

Ved overtrædelse af skolens regler for brugen af digitale enheder eller skolens regler herom, kan elevens forældre inddrages. – forældrene bliver inddraget første gang der sker overtrædelse af overstående retningslinjer.

Personalet kan i konkrete situationer konfiskere digitale enheder, hvis reglerne ikke følges. De digitale enheder kan i så fald hentes på skolens kontor efter skoletid.