Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dussen

Dus på Seminarieskolen er en skolefritidsordning, og vi kalder den Semidussen.

"DUS” dækker over begrebet ”Det udvidede samarbejde” mellem skole og fritid/lærer og pædagoger.

Vores dus er en idrætsdus, hvilket betyder at vi planlægger bevægelse ind i mange af vores aktiviteter. I Dussen tilbyder vi børnene fritidsaktiviteter i et trygt og udviklende miljø med stabile voksne, som også er med i skoledelen.

Dit barn kan gå i dus fra 0.-3. klasse, hvorefter der er mulighed for at melde sig ind i fritidsklubben Fristedet.

Indmeldelsen kan ske fra dag til dag på www.pladsanvisningen-online.dk.

Fælles mål for DUS 

Aalborg kommune har udarbejdet ”Indholdsplaner for Dus-ordningerne”.

Formålet er at tydeliggøre grundlaget for DUS´ernes virksomhed og at have en fælles pædagogisk platform blandt ledere og pædagoger i DUS´erne i Aalborg kommunes skolevæsen.

Indholdsplanen tager sit udgangspunkt i en række kerneområder, som er fælles for den fritidspædagogiske virksomhed, men den enkelte Dus-ordning må afstemme sin indsats efter sine særlige forhold og må nødvendigvis tage hensyn til: Kulturel mangfoldighed, antallet af børn, geografisk placering, fysiske rammer, osv. 

Indsatsen i dus skal overordnet understøtte børnenes alsidige, personlige udvikling. Dussen skal give det enkelte barn udfordringer, der stimulerer barnets nysgerrighed og lyst til at lære. Udfordringerne skal samtidig tilgodese børnenes selvværd, selvtillid og indlevelsesevne. 

Praktikbeskrivelser kan rekvireres ved at kontakte skolens kontor.