Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for ekskursioner og lejrskoler

Ekskursioner og lejrskoler er en del af undervisningen, der er med til at styrke elevernes kammeratskab, viden og engagement og give dem fælles oplevelser, der styrker selvtillid, indlevelsesevne og virkelyst. Der er derfor mødepligt for eleverne.

For ekskursioner gælder:

  • Ekskursioner er ture uden for skolen uden overnatning, som kan strække sig fra en enkelt lektion til hele dagen.
  • Udgifter til ekskursionen dækkes af skolen.
  • Klassekassen kan dække udgifter til is, sodavand m.m.
  • For elever, der ikke deltager i ekskursionen, fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.

 

For lejrskoler gælder:

  • Lejrskoler er ture uden for skolen med mindst én overnatning
  • Lejrskoler er forlagt undervisning, der har til formål at give eleverne lejlighed til på stedet at gøre erfaringer, som ikke kan gøres i skolen med hensyn til emner og fagområder, hvorfor der skal være et fagligt indhold.
  • Lejrskoler kan gå til destinationer inden for Schengen-samarbejdet.
  • Skolen har i budgettet afsat midler til lejrskolen.
  • Rådighedsbeløbet skal dække udgifter i forbindelse med lejrskolen til både elever og personale.
  • Skolen kan opkræve 100 kr. pr. dag til at dække udgifterne til fortæring. 
  • Klassekassen kan dække udgifter til is, sodavand m.m.
  • For elever, der ikke deltager i ekskursionen, fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.