Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for skole/hjemsamtaler

Formål:

Skole/hjemsamtaler skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling.

Mål:

  • Samtalen skal give forældrene et billede af barnets faglige udbytte, og er med til at sikre at evt. faglige udfordringer opdages i tide.
  • Samtalen skal sikre dialog mellem lærere og forældre i forhold til fastsættelse og opnåelse af målene for barnets faglige udvikling og potentiale.
  • Samtalen sikrer konkrete aftaler mellem skolen og forældrene om, hvordan forældrene kan støtte deres barn i at nå de faglige mål.
  • Samtalen understøttes af Meddelelsesbogen samt relevante test og data.
  • Samtalen kan endvidere omhandle barnets trivsel.

Skolens ansvar:

  • Skolen tilstræber at indkalde til samtalen i tilpas tid, og afholde samtalerne, så alle forældre har reel mulighed for at deltage.
  • Skolen indkalder i 0.-7.  til skole/hjemsamtaler to gange om året.
  • 8.-9. klasse indkaldes der til en obligatorisk skole/hjemsamtale og derudover indkaldes til behovssamtaler.
  • Skolen vurderer løbende, om der er brug for ekstra samtaler mellem skolen og hjemmet.
  • Skolen taler med forældrene om, hvordan hjemmet kan støtte deres barns læring.
  • Skolen har til skole/hjemsamtaler primært fokus på dansk og matematik, og vil kunne inddrage bidrag fra andre fag.
  • Skolen informerer når der er nyt i Meddelelsesbogen forud for skole/hjemsamtalerne, så forældrene kan bruge dem som forberedelse til skole/hjemsamtalen.
  • Skolens ansvar at sikre tolk til samtalerne.

Forældrenes ansvar:

  • Forældrene forbereder sig til samtalen ved at gennemgå Meddelelsesbogen sammen med deres barn.
  • Forældrene tilstræber, at mindst én forælder deltager i samtalen.
  • Som udgangspunkt deltager barnet i skole/hjemsamtalen. Vigtigt at afstemme med klasselæreren, hvis barnet ikke deltager.